Skip directly to content

Fladbrød - fennikel

on Mon, 09/19/2016 - 10:20

Dette fladbrød bages på panden et par minutter. Dejen tager 2 min at kaste sammen.

Sådan gør du 

  • 3-4 dl mel
  • 2 tsk fennikelfrø som stødes i morter. Anis eller frisk fennikel kan også bruges. Erstattes med spidskommen fåes en mellemøstlig tone istedet.
  • 1½ tsk bagepulver
  • ca. 1 dl vand
  • 1 tsk salt
  • Olie til panden 

1. Hæld mel, stødt fennikel og bagepulver op i en skål og bland det lidt sammen. 

2. Tilsæt lidt vand ad gangen og ælt det hele hurtigt sammen til en ensartet dej - den skal ikke ældtes ret længe.  Smid dejen i køleskabet; den kan ligge her til dagen efter hvis det skal være.

3. Strø lidt mel ud på bordet og rul dejen ud til et fladt brød med en kagerulle så den passer til en pande. Prik dejen med en gaffel (så luften kan slippe ud, når bagepulveret får dejen til at hæve på panden).

4. Hæld olie på en varm pande og bag fladbrødet et par minutter på hver side. 

 

type_of_book: