Skip directly to content

Verdens bedste brød

on Mon, 01/30/2012 - 12:09

 

Nedenstående brød bager jeg ofte. Det er let og bliver rigtig godt. Mange synes det er så godt at de kalder det for "Verdens bedste" (se kilderne nedenfor) - hvilket kan være sandt hvis man synes det er hårdt at ælte;)

Skorpen bliver god og ret tyk når jeg bager brødet. Det kan jeg godt lide, men bliver også træt af det. Så bager jeg noget andet....

Ingredienser

  • 625 gram mel  (1 ltr) - prøv gerne at eksperimentere med sigtemel, rugmel osv. 
  • 1/2 ltr vand - brug gerne en del mælk eller a38 hvis du synes, men så skal du bruge lidt mere.
  • 2 tsk salt
  • gær på størrelse med en ært - eller en dobelt knivspids tørgær

Fremgangsmåde

Start på brødet 14 timer før du skal bruge det. 

Bland ingredienserne - hvis du som jeg bruger tørgær kan alt mixes på en gang, ellers rør gær ud i vandet først og slut med saltet. Det er kun nødvendigt at blande indtil alt melet er vådt.

Lad det hæve i 12 timer under et fugtigt viskestykke ved stuetemperatur. Du kan godt lade dejen overnatte i køleskabet. Det får brødet mere smag af - men skal efterfølgende hæve 10 timer ved stuetemperatur. Når det er hævet færdigt er det let, luftigt og fyldt med store bobler. Den lange hævning er grunden til at man ikke behøver at ælte brødet. Gæren gør det arbejde som du ellers skulle gøre selv. Den kan godt tåle at hæve længere.

Rør dejen igennem eller hæld dejen ud på et meldækket bord. Fold den sammen i 3 led. Først den ene vej og så den anden. 

Lad den hæve i 2 timer mere.

Bag brødet i en gryde i ovnen. Grydens låg holder dampen fra dejen inde. Så varer det længere om at skorpen sætter sig og bliver hård. Det gør også at brødet hæver mere.

Varm ovnen op med gryden til 250 grader.  Kom dej i - kun halvejs.

Vær sikker på at ovnen er varm nok. Vent fx 15-30 minutter efter at ovnen siger den er varm nok. Ovnens termostat måler lufttemperaturen i ovnen, og den kan sagtens nå 250 grader inden alle metaldelene i ovnen er varmet ordentlig op. Er ovnen ikke varm nok bliver skorpen nemt for tynd og blød. 

Bag  30 minutter ved 250 grader med låg

Derefter 15 minutter ved 230 grader uden låg.

Lad brødet køle i mindst 20 minutter inden servering.

 

-----

Hugget fra http://www.kvalimad.dk/opskrifter/verdens-bedste-broed 

Som nok har taget for sig hos - http://www.sullivanstreetbakery.com/recipes

 

type: 
Tags: 

Post new comment